Svære relationer
Har du svært ved at sige nej?
Bliver du ofte overvældet af følelser (feks. vrede)?
Føles det som om konflikter altid eskalerer, uanset hvor meget du prøver?
“We don’t see things as they are.
We see things as we are."
- Anais Nin -
Savner du mere kontakt
- uden at skulle slå knuder på dig selv?
Hvis du er vokset op med emotionelt utilgængelige forældre
- hvad enten det handlede om narcissisme, psykisk sygdom, misbrug eller anden dysfunktion -
kan dine familierelationer i dag føles komplicerede og svære at navigere i.
Måske blev det vigtigt at mærke andre mere end dig selv.
- At dæmpe dine reaktioner
- At være nem
- At forstå andre – frem for selv at blive forstået
Som barn var det en måde at sikre forbindelsen til de voksne, du var dybt afhængig af.
Men i voksenlivet kan de samme mønstre skabe afstand.
Du kan:
- have mistet fornemmelsen af dine behov
- have svært ved at sætte grænser
- føle skam, når du fylder
- føle at du skal afvise, før den anden gør det
I nære relationer kan det vise sig som:
- at du hurtigt tager ansvar for stemningen
- at uenighed føles truende
- at du tvivler på din ret til at have en oplevelse
- at du føler dig alene – også når du er sammen med nogen
Det handler ikke om, at der er noget galt med dig.
Det handler om de tilpasninger, du måtte lave for at bevare tilknytningen.
Disse mønstre ses ofte hos mennesker med udviklingstraumer, tilknytningstraumer, relationstraumer eller kompleks PTSD.
Når du møder dine gamle overlevelsesstrategier med omsorg og forståelse i stedet for kritik, bliver det muligt at skabe mere trygge og sunde relationer.
Vil du lære af dine konflikter og få sundere og autentiske relationer?
Ingen ægte kontakt
Caroline, 38 år, er hjemme hos sin mor.
Hun kender spillet – og hvordan mor altid sætter dagsordenen:
- Hvis Caroline siger fra, bliver hun kaldt “besværlig”.
- Hvis Caroline bliver ked af det, bliver hun kaldt “for sensitiv”.
- Hvis Caroline tier og prøver at ignorere mor, bliver mor insisterende og forventer et “ja” fra Caroline.
Og så mors evige talestrøm.
Hvis Caroline kan få et ord indført, afbryder mor efter få ord.
Caroline har en knude i maven.
En klump i halsen.
En tung følelse i kroppen.
Når Caroline forsigtigt prøver at give udtryk for sit perspektiv eller prøve at sige til,
når hun bliver såret,
reagerer mor aggressivt:
- “Det har jeg jo ikke sagt.”
- “Du misforstår mig altid.”
- “Kan du ikke for én gangs skyld bare være lidt glad?”
- “Ej Caroline, du er altså så sensitiv. Det er helt teenager-agtigt.”
- “Altså… du tager det altid så tungt. Jeg siger det jo bare, som det er.”
Caroline har i årevis forsøgt at finde den rigtige måde at sige det på:
- med den rigtige tone
- med det passende udtryk
- i det rigtige øjeblik
Uanset hvad ender hun altid med selv at være problemet.
Og selvom hun mærker en lille trang til at forklare sig.
En lyst til at fortælle moren om sit perspektiv.
Har noget i hende givet op.
Hun kan ikke ændre mor.
Den nærhed, hun drømmer om, er uden for rækkevidde.
Nogle gange ser hun andre kvinder i byen med deres mødre. De sidder på café, smiler, taler sammen.
De har tilsyneladende gensidig interesse og respekt.
Det længes Caroline efter.
Imens fortsætter morens monolog – uafbrudt, kaotisk, uden plads til Caroline –
Indtil Caroline går hjem igen.
Fortidens mønstre i nutiden
Måske har du det som Mette på sit arbejde?
Hun vil forhandle løn med sin chef, men allerede dage før mødet mærker hun uro og en trang til at trække sig tilbage.
En tyngde i brystet.
Ubehag i maven.
Og tankerne finder alle grunde til at give efter og trække i land – længe før hun sidder i mødet med chefen.
Det er ikke et udtryk for svaghed
– det er Mettes nervesystem, der forsøger at beskytte hende.
Reaktionerne kan være gamle strategier, hun engang brugte for at bevare kontakt og undgå afvisning i relationer, som engang var afgørende for hendes overlevelse.
I terapien undersøger vi, hvad der netop spærrer for, at Mette kan bevare roen og udtrykke sit ønske tydeligt og klart.
Samtidig ser vi på, hvad der engang stod på spil for hende, og hvordan hendes nervesystem har organiseret sig omkring det.
Med den nye bevidsthed kan Mette begynde at slippe de gamle strategier og begynde at handle mere frit, samtidig med at hun bevarer kontakten til sig selv og andre.
I NARM-terapien arbejder med, hvordan vores tilknytningserfaringer og tidlige udviklingstraumer stadig kan styre vores handlinger i voksenlivet.
Vi ser på, hvordan strategier, vi engang måtte bruge for at overleve, kan blive til vaner og mønstre, som styrer vores handlinger i voksenlivet – helt ubevidst –
og hvordan de stadig påvirker vores relationer, selvværd og måder at reagere på.
Måske trækker vi os, siger ikke fra, sætter vores egne behov til side og tilpasser os andre. Alt sammen for at undgå konflikter, for ikke at blive afvist, og for at bevare relationer, der betyder noget for os.
Igennem NARM-terapi kan vi skabe en ny kontakt til os selv,
lære at mærke vores behov og begynde at handle mere frit – samtidig med, at vi bevarer forbindelsen til dem, vi holder af.
Det siger mine klienter
"Den bedste investering
i mig selv"
“Jeg har gået et års tid hos Joanna, og i den periode har hun lært mig at mærke min krop. At min krop og mit nervesystem er en stor del af mig, som skal lyttes til og arbejdes med.
Igennem samtaler og øvelser har jeg fået bearbejdet og reflekteret oplevelser og følelser samt fået nye redskaber, jeg selv kan bruge. Den bedste investering i mig selv."
-Kvinde, 47 år-
"Jeg har lært at stole på mine følelser"
"Joanna skaber et trygt og roligt rum, hvor man føler sig set og mødt.
Det har været rart at blive mødt med så meget accept og varme. Jeg har følt mig mere end tilpas.
Jeg har lært at stole på mine følelser og at det er okay at sætte en grænse.
Hun er nærværende, empatisk og virkelig dygtig – jeg kan varmt anbefale hende.”
-Kvinde, 38 år-
"Jeg har lettere ved at finde ro"
"Jeg er gået til angstbehandling hos Joanna i forbindelse med mit speciale.
Terapien hos Joanna har påvirket min livskvalitet positivt. Jeg har lettere ved at finde ro.
Hendes ro, empati og omsorg har været meget hjælpsomt for mig."
-Kvinde, 30 år-
