Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

Grænser

Har du svært ved at vælge dig selv?

Oplever du skyld eller dårlig samvittighed,

når du siger nej?

Siger du "ja", når du mener "nej"?

Har du svært ved at sætte grænser?

Du mærker det måske med det samme.

Et stik i brystet.

En varme i ansigtet.

En knugen i maven.

En bemærkning.

Et afvisende blik.

Et øjeblik hvor du blev misforstået – eller såret.

Måske sagde du ingenting.

Måske blev du stående i situationen, selvom du havde lyst til at gå din vej.

Måske sagde du ja til noget, du egentlig ikke havde lyst til.

Bagefter gennemgik du måske samtalen igen og igen.

Vendte frustrationen indad.

Kritiserede dig selv for ikke at have sagt noget.

Igen.

Eller måske sagde du fra.

Satte en grænse.

Og så kom skyldfølelsen.

Du trak det tilbage.

Rettede ind.

Igen.

Det handler ikke om viljestyrke.

Det handler om mønstre, der engang hjalp dig med at bevare kontakten til andre.

I terapien kan vi begynde at få kontakt igen til dine signaler, og begynde at lægge mærke til dine strategier og mønstre –

og gradvist finde tilbage til kontakten til dig selv og til det, der føles rigtigt for dig.

Så du kan begynde at tage din plads i livet.

I dit eget tempo.

I små, trygge skridt.

Når “nej” føles farligt

Når vi oplever noget som utrygt, slår vores amygdala alarm og aktiverer kroppens forsvarssystem: kamp, flugt eller frys.

Amygdala er en lille, mandelformet del af hjernen, som konstant scanner for fare og reagerer, selv når der ikke er reel fare.

Når vi i dag forsøger at sige nej, tage vores plads eller udtrykke vores behov, kan det vække gammel uro i nervesystemet.

Det er helt naturligt.

Vores system reagerer, som det engang måtte, for at beskytte os – for at vi kunne føle os trygge, være elsket eller accepteret og passe ind.

Det handler ikke om viljestyrke, at "prøve hårdere" eller at “tage sig sammen”, men om at berolige det indre alarmsystem, så vi kan blive i kontakt med os selv og have hele os selv med.

Kroppen reagerer – længe før vi når at tænke os om.

Når vi får mere kontakt til os selv, bliver det muligt at tage vores plads i livet – uden skam eller selvkritik.

Det siger mine klienter

"Den bedste investering

i mig selv"

“Jeg har gået et års tid hos Joanna, og i den periode har hun lært mig at mærke min krop. At min krop og mit nervesystem er en stor del af mig, som skal lyttes til og arbejdes med.

Igennem samtaler og øvelser har jeg fået bearbejdet og reflekteret oplevelser og følelser samt fået nye redskaber, jeg selv kan bruge. Den bedste investering i mig selv."

-Kvinde, 47 år-

"Jeg har lært at stole på mine følelser"

"Joanna skaber et trygt og roligt rum, hvor man føler sig set og mødt.

Det har været rart at blive mødt med så meget accept og varme. Jeg har følt mig mere end tilpas.

Jeg har lært at stole på mine følelser og at det er okay at sætte en grænse.

Hun er nærværende, empatisk og virkelig dygtig – jeg kan varmt anbefale hende.”

-Kvinde, 38 år-

"Jeg har lettere ved at finde ro"

"Jeg er gået til angstbehandling hos Joanna i forbindelse med mit speciale.

Terapien hos Joanna har påvirket min livskvalitet positivt. Jeg har lettere ved at finde ro.

Hendes ro, empati og omsorg har været meget hjælpsomt for mig."

-Kvinde, 30 år-

“When we become aware of our survival patterns,

we have more choice.”

- Laurence Heller -

Copyright 2024

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE