Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

Hej, jeg hedder Joanna

NARM- terapeut

Psykoterapeut MPF

Angstbehandler

Om mig

Jeg er psykoterapeut MPF, uddannet på Psykoterapeutisk Institut med fokus på eksistentiel, oplevelsesorienteret, neuroaffektiv og emotionsfokuseret terapi (EFT).

Jeg er certificeret NARM-terapeut (NeuroAffektiv RelationsModel, 2024-2025), hvor jeg arbejder med behandling af tilknytningstraumer, udviklingstraumer, komplekse traumer og kompleks PTSD.

Derudover er jeg i gang med den 1-årige familieterapiuddannelse på DISPUK, hvilket styrker mit arbejde med familierelationer og dynamikker.

Jeg har også gennemført angstbehandleruddannelsen for psykoterapeuter hos Helle Fonager og uddannelsen som psykiatrivejleder hos Psykiatrifonden i 2024.

Ved siden af min privatpraksis er jeg frivillig terapeut til individuelle terapiforløb i TUBA (Terapi for Unge, der er Børn af Alkoholikere og stofmisbrugere).

Jeg er 54 år, og bor i Glostrup sammen med min mand og søn.

Oprindeligt er jeg fra Tyskland, men har boet i Danmark siden 2001.

Jeg er flydende i både dansk og tysk og tilbyder terapi på begge sprog.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening,

hvilket er din garanti for, at jeg tilbyder professionel og kvalificeret terapi.

Jeg modtager løbende supervision for at sikre høj faglig kvalitet i mit arbejde.

Som psykoterapeut har jeg fuld tavshedspligt,

med skærpet underretningspligt, hvis jeg bliver bekendt med, at et barn eller en ung under 18 lever under forhold, der truer dets trivsel eller sikkerhed.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder relationelt og traumeinformeret med en neuroaffektiv forståelse.

Vi er opmærksomme på kroppen, følelserne og det, der sker mellem os i rummet, så dit nervesystem kan falde mere til ro, og du lettere kan mærke dig selv.

Kroppen, psyken og følelserne ser som tæt forbundne,

og jeg inddrager somatisk mindfulness og kropsøvelser,

når det understøtter processen.

Tryghed og ligeværd er fundamentet for mit arbejde.

Mit mål er, at du oplever dig mødt med respekt, uden fordømmelse, og med plads til hele dig.

Hvad er NARM

– og hvordan virker det?

NARM (NeuroAffektiv RelationsModel) er en terapeutisk tilgang, der hjælper mennesker med komplekse traumer, tilknytnings- og udviklingstraumer.

Tilgangen fokuserer på, hvordan vi som børn måtte udvikle overlevelsesstrategier for at passe på os selv og bevare forbindelsen til de voksne, der var vigtige for vores overlevelse.

NARM bygger på udviklingspsykologi og de fem kernebehov: kontakt, afstemning, tillid, autonomi og kærlighed/sexualitet.

I terapien undersøger vi, hvordan disse strategier stadig styrer følelser, adfærd og relationer i voksenlivet

– ofte uden at vi lægger mærke til det.

Vi arbejder med kroppen, følelserne og nervesystemet, så du kan begynde at mærke, forstå og frigøre dine mønstre.

Målet er at skabe større bevidsthed, handlefrihed og autenticitet, så du kan bevare kontakten til dig selv og samtidig navigere bedre i dine relationer.

Uddannelser

  • Igangværende 1-årige efteruddannelse i narrativ familieterapi ved DISPUK (forventes afsluttet 2027)

  • Uddannet NARM-terapeut (Den NeuroAffektive Relationelle Model), Traumeterapeut for udviklingstraumer og komplekse traumer, 2024 - september 2025

  • Uddannelse til Angstbehandler hos Helle Fonager, 2024

  • Uddannelse til Psykiatrivejleder hos Psykiatrifonden, 2024

  • 4-årige Uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut, København, 2019-2023

  • Moduler indenfor uddannelsen til Kraniosakralterapeut (KST): Basis, KST 1 og 2 hos Lisbeth Reinhold, Valby,

KST 1 hos Trine Rosenberg, Silkeborg, 2017-2018

  • Uddannet konservatorie- og solistuddannet violinist fra musikkonservatorier i Mannheim Karlsruhe, London og Winterthur/ Zürich, 1992-2002

Jeg er altid optaget af at udvikle min faglighed og at dygtiggøre mig fortsat igennem kurser og supervision.

Kurser

   

  • Introkurs i SE metoden (Somatic Experiencing, Peter Levine), Danmark 2026

  • Kurs i NARM terapi (Det NeuroAffektive RelationsModel, Laurence Heller), Danmark 2023

  • Ulla Rung Weeke: “Skam som en kropslig klang”, 2023 

  • Kursus med Marc Wolynn om generationstraumer (Breaking the Cycle of Inherited Family Trauma), 2019

  • Familieopstillinger (efter Hellinger) hos Elisa Schüler-Mombaur, Tyskland, 2017-2019

  • 2-års Gruppe, terapiforløb hos organisk psykoterapeut Anne Marie Troelsen, 2002-2004

Min vej ind i det terapeutiske arbejde

Jeg arbejder som psykoterapeut i egen praksis i Valby og Glostrup.

Oprindeligt er jeg solist- og konservatorieuddannet violinist fra musikkonservatorier Frankfurt, Mannheim, Karlsruhe, London og Winterthur-Zürich og har i næsten 30 år arbejdet som musiker i professionelle sammenhænge, herunder symfoniorkestre i Danmark og udlandet, med mange års fastansættelser i DR Symfoniorkester og Malmö Symfoniorkester.

Jeg bringer mange erfaringer og kompetencer fra mit virke som musiker ind i det terapeutiske arbejde.

Som musiker har jeg trænet min evne til at lytte på flere niveauer – ikke kun til klang, timing og musikalske parametre, men også til stemninger og følelsesmæssige nuancer.

Musik er et ordløst resonansfelt, og denne sensitivitet for det nonverbale anvender jeg aktivt i mit terapeutiske arbejde, hvor opmærksomhed på kroppen, resonans og det somatiske spiller en stor rolle og er en integreret del af NARM-tilgangen.

Jeg er selv opvokset i en dysfunktionel familie med psykisk og fysisk vold og har selv bearbejdet dybe traumer fra min egen opvækst og opnået stort indsigt i egne temaer og udfordringer, hvilket styrker mit arbejde som terapeut.

Jeg har i hele mit liv været dybt optaget af relationer og har forsøgt at få svar på, hvad der skal til for at skabe meningsfulde, ligeværdige relationer, hvor der kan være plads til dig og til mig og vores forskellighed.

At arbejde terapeutisk er for mig en meget naturlig forlængelse af mit virke som musiker.

Sofie Egmont

Faglig leder, Psykoterapeutisk Institut

“Joanna, din ro og din mildhed er din store styrke. Du er god til at etablere en empatisk kontakt og tilbyde klienten et trygt og stabilt følgeskab. Jeg kan mærke dit engagement og din faglige seriøsitet og kompetence. Det kan jeg virkelig, virkelig godt lide.”

Copyright 2024

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE