Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

Om mig

Jeg er eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut MPF med en neuroaffektiv tilgang, angstterapeut og certificeret NARM-terapeut.

Jeg er også uddannet i emotionsfokuseret terapi (EFT) og inddrager elementer og teknikker herfra, når det giver mening for det, vi arbejder med sammen.

Jeg er certificeret NARM-traumeterapeut (The "NeuroAffektiv Relationel Model", Laurence Heller) og arbejder med tilknytningstraumer, udviklingstraumer, komplekse traumer og kompleks PTSD.

Derudover er jeg i gang med den 1-årige familieterapiuddannelse på DISPUK, hvilket styrker mit arbejde med familierelationer og familiedynamikker.

Jeg har også gennemført angstbehandleruddannelsen for psykoterapeuter hos Helle Fonager og uddannelsen som psykiatrivejleder hos Psykiatrifonden i 2024.

Ved siden af min privatpraksis er jeg frivillig terapeut til individuelle terapiforløb i TUBA (Terapi for Unge, der er Børn af Alkoholikere og stofmisbrugere).

Jeg er 54 år, og bor i Glostrup sammen med min mand og søn.

Oprindeligt er jeg fra Tyskland, men har boet i Danmark siden 2001.

Jeg er flydende i både dansk og tysk og tilbyder terapi på begge sprog.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening,

hvilket er din garanti for, at jeg tilbyder professionel og kvalificeret terapi.

Jeg modtager løbende supervision for at sikre høj faglig kvalitet i mit arbejde.

Som psykoterapeut har jeg fuld tavshedspligt,

med skærpet underretningspligt, hvis jeg bliver bekendt med, at et barn eller en ung under 18 lever under forhold, der truer dets trivsel eller sikkerhed.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder relationelt og traumeinformeret med en neuroaffektiv forståelse.

Kontakt og ligeværd er fundamentet for mit arbejde.

NARM (den NeuroAffektive Relationelle Model) er en vigtig del af min terapeutiske tilgang.

Alt efter hvad din udfordring kalder på, arbejder jeg med NARM-terapi og inddrager ved behov elementer fra blandt andet kognitive og metakognitive tilgange, kropsorienteret psykoterapi, emotionsfokuseret terapi (EFT) samt oplevelsesorienteret og eksistentiel psykoterapi.

For dig som klient betyder det, at jeg har fokus på samspillet mellem det, du mærker i kroppen, dine følelser, dine tanker og det, der opstår mellem os i rummet.

Vi undersøger både det, du oplever her og nu, og de mønstre og strategier, du har udviklet gennem dit liv.

Jeg inddrager min viden om, hvordan traumatiske oplevelser kan sætte sig i krop og sind og påvirke vores måde at være i verden og i relationer på.

Det kan både handle om choktraumer efter pludseligt opståede hændelser og om udviklingstraumer, som kan opstå gennem længerevarende belastninger i vores tidlige relationer.

Jeg ser kroppen, psyken og følelserne som tæt forbundne, og jeg inddrager somatisk mindfulness og kropsøvelser, når det understøtter processen.

Jeg møder dig med omsorg, nysgerrighed og medfølelse. Du er eksperten på det, der foregår i dig, og min opgave er at bringe min faglighed ind i vores fælles undersøgelse.

Uddannelser

  • Igangværende 1-årige efteruddannelse i narrativ familieterapi ved DISPUK (forventes afsluttet 2027)

  • Uddannet NARM-terapeut ("Neuroaffektive Relationelle Model"), Traumeterapeut for udviklingstraumer og komplekse traumer, 2024 - september 2025

  • Uddannelse til Angstbehandler hos Helle Fonager, 2024

  • Uddannelse til Psykiatrivejleder hos Psykiatrifonden, 2024

  • 4-årige Uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut, København, 2019-2023

  • Moduler indenfor uddannelsen til Kraniosakralterapeut (KST): Basis, KST 1 og 2 hos Lisbeth Reinhold, Valby,

KST 1 hos Trine Rosenberg, Silkeborg, 2017-2018

  • Uddannet konservatorie- og solistuddannet violinist fra musikkonservatorier i Mannheim Karlsruhe, London og Winterthur/ Zürich, 1992-2002

Jeg er altid optaget af at udvikle min faglighed og at dygtiggøre mig fortsat igennem kurser og supervision.

Kurser

   

  • Introkurs i SE metoden (Somatic Experiencing, Peter Levine), Danmark 2026

  • Kurs i NARM terapi (Det NeuroAffektive RelationsModel, Laurence Heller), Danmark 2023

  • Ulla Rung Weeke: “Skam som en kropslig klang”, 2023 

  • Kursus med Marc Wolynn om generationstraumer (Breaking the Cycle of Inherited Family Trauma), 2019

  • Familieopstillinger (efter Hellinger) hos Elisa Schüler-Mombaur, Tyskland, 2017-2019

  • 2-års Gruppe, terapiforløb hos organisk psykoterapeut Anne Marie Troelsen, 2002-2004

Min vej ind i det terapeutiske arbejde

Jeg arbejder som psykoterapeut i egen praksis i Valby og Glostrup.

Oprindeligt er jeg solist- og konservatorieuddannet violinist fra musikkonservatorier Frankfurt, Mannheim, Karlsruhe, London og Winterthur-Zürich og har i næsten 30 år arbejdet som musiker i professionelle sammenhænge, herunder symfoniorkestre i Danmark og udlandet, med mange års fastansættelser i DR Symfoniorkester og Malmö Symfoniorkester.

Jeg bringer mange erfaringer og kompetencer fra mit virke som musiker ind i det terapeutiske arbejde.

Som musiker har jeg trænet min evne til at lytte på flere niveauer – ikke kun til klang, timing og musikalske parametre, men også til stemninger og følelsesmæssige nuancer.

Musik er et ordløst resonansfelt, og denne sensitivitet for det nonverbale anvender jeg aktivt i mit terapeutiske arbejde, hvor opmærksomhed på kroppen, resonans og det nonverbale spiller en stor rolle og er en integreret del af NARM-tilgangen.

Min egen vej ind i terapien hænger også sammen med min opvækst. Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie med psykisk og fysisk vold. Jeg har gennem mit eget liv arbejdet med de erfaringer, jeg har med mig.

Mit eget personlige arbejde har givet mig en dyb forståelse for, hvordan vores tidlige erfaringer og relationer kan forme vores selvværd, følelsesliv og måde at være i relationer på. Og hvordan de strategier, vi udvikler tidligt i livet for at passe på os selv, kan følge med os ind i voksenlivet.

Jeg har i hele mit liv været dybt optaget af relationer og har forsøgt at få svar på, hvad der skal til for at skabe meningsfulde, ligeværdige relationer, hvor der kan være plads til dig og til mig og vores forskellighed.

At arbejde terapeutisk er for mig en meget naturlig forlængelse af mit virke som musiker.

Sofie Egmont

Faglig leder, Psykoterapeutisk Institut

“Joanna, din ro og din mildhed er din store styrke.

Du er god til at etablere en empatisk kontakt og tilbyde klienten et trygt og stabilt følgeskab.

Jeg kan mærke dit engagement og din faglige seriøsitet og kompetence.

Det kan jeg virkelig, virkelig godt lide.”

Copyright 2024

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE