Komplekse traumer
Har du svært ved at mærke eller regulere dine følelser?
Føler du dig ofte utilstrækkelig, ikke god nok eller mister følelsen af, hvem du er?
Har du svært ved at være dig selv i nære relationer?
Hvad er komplekse traumer?
De fleste forbinder traumer med noget voldsomt – ulykker, overfald eller krig. Det er choktraumer.
Men mange af de mennesker, jeg møder, har ikke haft kun en enkelt dramatisk oplevelse. I stedet har de levet med noget, der har stået på over længere tid – det kalder vi komplekse traumer.
Komplekse traumer opstår typisk ved gentagne eller langvarige belastninger, ofte i relationen til vores omsorgspersoner. Når vi feks:
- Ikke blev set, mødt eller forstået som dem, vi er
- Voksede op i et utrygt miljø med kritik, skældud eller uforudsigelige, følelsesmæssigt fraværende forældre
- Havde følelsesmæssigt umodne forældre, voksede op i en misbrugsfamilie eller oplevede psykisk eller fysisk vold
- Stod alene med svære følelser som barn
- Måtte tilpasse os for at bevare kontakt til vores vigtige omsorgspersoner
Komplekse traumer ser sjældent voldsomt ud udefra, men indeni kan oplevelsen være voldsomt.
Vi mister kontakten til vores indre kerne – til følelsen af, hvem vi egentlig er inderst inde. Samtidig tager vi andres opfattelser og vurderinger af os ind, og det, som andre har set som negativt, kan blive en del af, hvordan vi ser os selv – en del af vores identitet.
Komplekse traumer er relationelle traumer, da såret ikke nødvendigvis ligger i det, der skete, men i det, der manglede bagefter.
Om traumerne bliver komplekse afhænger ofte af, om vi stod alene med oplevelserne, uden støtte, omsorg eller hjælp til at regulere følelser undervejs.
Og det der skete i os som følge var
- Vi kan føle os uværdige, uelskelige og opleve, at vi skal opgive os selv for at høre til.
- At lære, at ens behov fyldte for meget – eller slet ikke blev mødt
- At tage ansvar for andres følelser som barn
- At mærke, at kærlighed var betinget
Når det ikke handler om én hændelse
Komplekse traumer opstår ofte i relationer – dér, hvor vi egentlig skulle have følt os trygge.
Det kan for eksempel være:
ikke at blive set, mødt eller forstået som den, man er
gentagen kritik eller følelsesmæssig afstand
at skulle tilpasse sig for at bevare kontakt
at stå alene med svære følelser som barn
Det er ikke altid noget, der udefra ser “voldsomt” ud.
Men indeni kan det føles som om, man må give slip på sig selv for at høre til.
Et traume i selvfølelsen
Hvor choktraumer ofte handler om, at livet er i fare,
handler komplekse traumer mere om, at forbindelsen til én selv kommer i fare.
Man lærer – ofte helt ubevidst – at:
tilsidesætte egne behov
undertrykke følelser
tilpasse sig for at blive accepteret
Og over tid kan det sætte sig som en følelse af:
“Der er noget galt med mig”
“Jeg er for meget – eller ikke nok”
Derfor kan det være svært at genkende
Mange med komplekse traumer tænker:
“Jeg har jo ikke oplevet noget slemt nok til at kalde det et traume”
Men komplekse traumer handler ikke nødvendigvis om, hvad der skete –
men om hvad der manglede.
For eksempel:
tryghed
spejling
forståelse
følelsen af at være ønsket, som man er
Hvordan det kan vise sig
Komplekse traumer viser sig ofte ikke som ét tydeligt problem,
men som en måde at have det i livet på.
Det kan for eksempel komme til udtryk som:
en indre uro eller konstant alarmberedskab
svært ved at mærke eller regulere følelser
selvkritik, skam eller lavt selvværd
udfordringer i relationer
en følelse af ikke helt at vide, hvem man er
C-PTSD – når det får et navn
Nogle af disse mønstre beskrives i dag som kompleks PTSD (C-PTSD).
Her ser man ofte en kombination af:
klassiske traumesymptomer (som uro, undgåelse og genoplevelser)
og dybere udfordringer med:
- selvfølelse
- følelsesregulering
- relationer
Men du behøver ikke have en diagnose for c-ptsd. Der er mange mennesker, der har komplekse traumer med i bagagen, og vi kan være ramt på forskellige grader.
For mange er det vigtigste ikke navnet – men at begynde at forstå sig selv på en ny måde.
De usynlige traumer i opvæksten
– Abuse og neglect traumer
Hvad er forskellen på
relationelle traumer, udviklingstraumer,
tilknytningstraumer og komplekse traumer?
Alle disse traumer er psykiske sår, som ofte opstår over tid, uden klart start- eller sluttidspunkt.
Mange er usynlige, fordi de handler om det, der ikke var, eller det, der manglede i vores opvækst eller nære relationer.
Det gør dem svære at sætte ord på, og som voksne kan vi tvivle på, om det, vi oplevede, virkelig var noget, eller om vi er for sensitive eller nærtagende.
Tilknytningstraumer opstår, når vi som børn ikke fik tryghed og nærhed fra dem, vi var afhængige af – typisk fra vores forældre. Vi lærer måske, at vi ikke kan regne med andre, at vi ikke er værdige til opmærksomhed, eller at vores behov ikke betyder noget.
Udviklingstraumer sker, når gentagne svigt eller utryghed i opvæksten former, hvordan vi håndterer følelser, ser os selv og er i kontakt med andre. Det kan være mobning, konflikter eller omsorgssvigt.
Barndomstraumer er et overordnet begreb, der dækker både tilknytnings- og udviklingstraumer – altså traumer, der sker i barndommen.
Relationelle traumer opstår, når nære relationer gentagne gange svigter eller skader os, både som barn og voksen. Det kan være overgreb, manipulation eller narcissistiske relationer.
Komplekse traumer er et overbegreb for traumer, der varer længe eller gentager sig, og som påvirker vores følelser, selvbillede og relationer. De kan opstå både i barndommen og som voksen.
Alle disse traumer kan påvirke vores evne til at mærke og regulere følelser, opretholde sunde relationer og have et stabilt, positivt selvbillede.
Heling er mulig
Der er en god grund til, at du har det, som du har det.
De mønstre, du har i dag, har engang været nødvendige.
De har hjulpet dig med at passe ind, bevare relationer eller føle dig tryg.
For mange er det meget forløsende at opdage:
“Det er ikke mig, der er forkert.
Det er noget, jeg har lært at gøre for at klare mig.”
Selvom komplekse traumer kan sætte dybe spor, er det muligt at skabe forandring.
Den indre kritiske dialog
"Det føles som om, jeg har et sidespor ved siden af mig, hvor en stemme konstant vurderer og kommenterer alt, hvad jeg gør og siger," beskriver en klient fænomenet.
De fleste af os har momenter, hvor vi kan tænke kritisk om os selv, vores handlinger, præstationer eller vores udseende.
Er du hård eller kritisk overfor dig selv ?
Det kan være at du kan genkende tanker som dem her:
⚡ ”Det var dog dumt sagt”
⚡ ”Tag dig nu sammen”
⚡ “Hvor ser jeg tyk, spinkel, grim, gammel ud osv. (fortsat selv listen)…”
Når denne kritiske stemme får lov til at styre i os, kan den vokse sig meget stor og blive til en konstant negativ indre talestrøm, der fokuserer på fejl og mangler hos os selv.
Det gør, at vi ser os selv gennem negative briller, og det bliver svært at se ens egne styrker og at tage imod ros.
Den indre kritikers underliggende motivation er kompleks og kan variere fra person til person.
Det kan også være, at den kun angriber dig i nogle specifikke situationer.
Ofte kan vi føle os bare nedtrykte uden rigtig at vide hvorfor. Her kan det være, at den indre kritiker har været på spil uden at vi er klar over det.
C-PTSD
Den nye diagnose C-PTSD – eller kompleks PTSD – forudsætter, at man allerede har PTSD, altså at man har oplevet én eller flere choktraumer (Post Traumatic Stress Disorder).
Når man har diagnosen C-PTSD, har man ofte oplevet gentagne eller langvarige traumer – både choktraumer og udviklingstraumer – som har påvirket ens følelser, selvbillede og relationer.
Det kan være:
- Barndomstraumer, hvor man ikke blev set, forstået eller mødt i sine behov.
- Nære relationer eller parforhold med narcissistiske mennesker.
- Situationer, hvor man måtte tilpasse sig for at overleve psykisk, og i nogle tilfælde også fysisk.
C-PTSD viser sig gennem symptomer som vanskeligheder med at regulere følelser, lave selvværd, og udfordringer i nære relationer.
Det siger mine klienter
"Den bedste investering
i mig selv"
“Jeg har gået et års tid hos Joanna, og i den periode har hun lært mig at mærke min krop. At min krop og mit nervesystem er en stor del af mig, som skal lyttes til og arbejdes med.
Igennem samtaler og øvelser har jeg fået bearbejdet og reflekteret oplevelser og følelser samt fået nye redskaber, jeg selv kan bruge.
Den bedste investering i mig selv."
-Kvinde, 47 år-
"Jeg har lært at stole på mine følelser"
"Joanna skaber et trygt og roligt rum, hvor man føler sig set og mødt.
Det har været rart at blive mødt med så meget accept og varme. Jeg har følt mig mere end tilpas.
Jeg har lært at stole på mine følelser og at det er okay at sætte en grænse.
Hun er nærværende, empatisk og virkelig dygtig – jeg kan varmt anbefale hende.”
-Kvinde, 38 år-
"Jeg har lettere ved at finde ro"
"Jeg er gået til angstbehandling hos Joanna i forbindelse med mit speciale.
Terapien hos Joanna har påvirket min livskvalitet positivt. Jeg har lettere ved at finde ro.
Hendes ro, empati og omsorg har været meget hjælpsomt for mig."
-Kvinde, 30 år-
“Der, hvor vi mødes i sorgen og skammen,
åbner vi verden – vi åbner den sammen”
Iben Krogsdal, Sang til Aarhus Efterskole
Vil du arbejde med mig?
Med NARM-terapi (det "NeuroAffektive RelationsModel") arbejder vi med vores tilknytningssår og bliver bevidste om de overlevelsesstrategier, vi bærer med os fra barndommen.
I NARM ser vi overlevelsesstrategierne ikke som noget, der skal fjernes, men også som vores ressourcer – måder, vi beskytter os selv på og forsøger at bevare relationer, vi er afhængige af.
Vi skaber større bevidsthed omkring de strategier, vi udvikler for at overleve psykisk, og ser, hvordan de påvirker vores liv lige nu – i relationer, selvværd og følelsesliv – nænsomt, med respekt for vores nervesystem og den måde, vi passer på os selv på.
NARM behandler udviklingstraumer, tilknytnings- og relationstraumer, komplekse traumer (C-PTSD) samt de mønstre og senfølger, som disse traumer efterlader.
Dette arbejde skaber mere selvaccept, selvomsorg og indre ro, og giver adgang til vores livfuldhed og autenticitet.